Mange anser vandets fysik og kemi for at være et udtømt emne, men utallige eksperimenter vidner om det modsatte. Den østrigske opfinder Viktor Schauberger opdagede, at vand i naturlige vandløb bevæger sig i hvirvler og at disse hvirvelbevægelse medvirker til at holde vandet rent og friskt. Griber man ind i et vandløb på en måde, som forhindrer hvirveldannelse, vil vandløbet sygne hen. Det forklarer de ødelæggende effekter, man så af den udretning af vandløb, som blev gennemført i Danmark i sidste århundrede og som førte til, at man måtte føre løbene tilbage i deres naturlige leje. Schauberger udnyttede vandets hvirvelbevægelse i en række opfindelser, bl.a. til flådning af tømmer gennem kanaler med hvirvelløb. Han eksperimenterede desuden med en række ukonventionelle energimaskiner, som stadig udvikles videre.
I nyere tid har især Gerald Pollack, professor ved University of Washington, afdækket en række overraskende fænomener i vand, som på afgørende måde stiller spørgsmål ved vores viden (se hans bog ”The fourth phase of water). Pollack opdagede, at vandet under bestemte omstændigheder danner en slags flydende krystaller med overraskende egenskaber, vandet såkaldte fjerde fase. De første anvendelser heraf til vedligeholdelse af is-stadions er markedsført med stor succes.
I dag findes en udbredt industri med produktion af divices, som på den ene eller den anden måde angiveligt vitaliserer vand, til forbedring af kvaliteten af drikkevand og vand til markvandig.
