En ny naturforståelse – et nyt paradigme – har været på vej igennem årtier, men er kun langsomt ved at slå igennem. Det er en forståelse, der bryder med den ”materialistiske” tænkning om naturen, som stort set kun anerkender virkninger, der kan føres tilbage til molekylære og atomare processer.
Der tegner sig nu konturerne af et paradigme, som er åbent overfor
- ikke-materielle virkninger af vand – at vand kan ”vitaliseres” og have ”hukommelse”
- at grundstoffer kan forvandles uden tilførsel af store energimængder
- ukonventionelle helbredelsesmetoder, f.eks. gennem transmission af medicinske virkninger over store afstande
- eksistensen af antigravitation, der kan udnyttes som middel til fremdrift
- nye muligheder for at udvinde energi fra omgivelserne – såkaldt ”fri energi”
